Det sidste på plads

-

Det sidste på plads

Slut-research på Gådemageren 3

Jeg cyklede Thurø tyndt i går med kamera og sanser. 

De sidste detaljer skal lige bekræftes, og så samlede jeg foto-materiale til det PR arbejde, jeg glæder mig til. Der er godt nok mange kroge på den ø. 

Om to uger skal jeg på privat rundvisning på Skjoldemose. At skrive bøger åbner døre og jeg tillader mig selv at stille min nysgerrighed på måder, der ellers er udenfor min komfortzone. 



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hvor jeg er lige nu – og hvad der sker med bøgerne

-
Hvor jeg er lige nu – og hvad der sker med bøgerne Kære læsere, Jeg vil gerne give jer en lille status på, hvor jeg er lige nu – både som forfatter og helt konkret med bøgerne. De seneste måneder har været præget af noget, der ikke har med historier eller skrivning at gøre, men med forlag, konkurs og rettigheder . Det korte af det lange er: Mit tidligere forlag er lukket, og jeg har nu fået rettighederne til mine bøger tilbage . Det betyder, at bøgerne i øjeblikket er taget ned fra boghandlere og streamingtjenester . Det er ikke fordi, jeg har fortrudt dem – tværtimod – men fordi der skal ryddes ordentligt op, før de kan komme ud igen i en ny og bedre udgave. Hvad betyder det for dig som læser? Bøgerne kan lige nu lånes fysisk på bibliotekerne . De kan også købes direkte hos mig, hvis du allerede ved, at du vil have dem. De vil komme tilbage i handel og digitalt – bare ikke helt endnu. Hvad arbejder jeg på? Jeg er i gang med tre ting på én gang: Genudgivelse af de to første bøger Samm...
Læs mere

Vi skal ikke kun tænde lys i kirken – men i familien

-
Debatindlæg/kommentar, bragt i Berlingske lørdag den 1/11 2025 I anledning af allehelgen tænder mange af os et lys i kirken for dem, vi har mistet. Det er en smuk og værdig tradition. Men måske kan den også minde os om noget, vi har glemt: At mindet om de døde ikke behøver at være bundet til én højtid – det kan leve i hverdagen, året rundt. Midt i min research til en roman om middelalderen stødte jeg på en detalje, der blev siddende i mig: Dengang fejrede man ikke fødselsdage, men dødsdage. Det gjaldt især helgener, men ikke kun dem. Dødsdagen blev set som afslutningen på et livsværk, som overgangen til evigheden – og blev årligt markeret med en andagt, et måltid, et minde. En fysisk manifestation. En evig tilstedeværelse blandt de levende. Siden har jeg ikke kunnet slippe tanken: Burde vi i dag genfinde dét blik på døden? Ikke som noget skræmmende, men som noget formende? Jeg har kun vage, følelsesmæssige billeder af de forfædre, jeg selv kendte, mens de var i live. Og kun visuelle bi...
Læs mere

Kort: Følg sporene i Abels Arv – og oplev middelalderens klostre i Danmark

-
Billede
Hvordan så Danmark ud i 1200-tallet – og hvor kan man stadig finde sporene i dag? I romanen  Abels Arv   spiller klosterkulturen en central rolle. Men klostrene er ikke kun historie – mange af stederne findes stadig, mens andre kun kan anes i landskabet eller i byernes struktur. Derfor har jeg samlet et kort, hvor du både kan: følge spor fra romanens univers og udforske middelalderens klostre i Danmark Se kortet her: Hvad viser kortet? Kortet samler to spor: Steder fra Abels Arv Udvalgte steder, der enten direkte indgår i romanen eller er inspireret af de miljøer og landskaber, historien udspringer af. Klostre fra middelalderens Danmark Kortet markerer både: eksisterende klostre (eller rester af dem) nedlagte klostre, hvor kun historien er tilbage Tilsammen giver det et billede af den verden, romanen bevæger sig i. Klostrene – middelalderens skjulte netværk I 1200-tallet var klostrene ikke isolerede steder. De var en del af et netværk, der strakte sig på tværs af Danmark og Eu...
Læs mere