Pote of no return
Point of no return Jeg skrev sidste punktum i første version af romanen for nogle år tilbage, lige inden jeg tog med familien til Costa Rica. På en bustur tværs gennem landet sad jeg med et print af manuskriptet og kiggede det igennem, da en lokal beboer i sædet ved siden af mig spurgte ind til det. På et tidspunkt kniber herren øjnene sammen og betragter mig. Denne beboer fra den modsatte side af kloden spørger: "Der var garanteret et specifikt øjeblik, hvor du besluttede, at dén historie kunne du ikke lægge fra dig. At du var nødt til at skrive den færdig." Han havde helt ret. Det tog mig ét sekund at bekræfte. Ja, i kirken. Da jeg finder det spor, der får hele skattejagt-plottet til at hænge sammen. Jeg var interesseret i at komme op i et klokketårn og finde et spor til bogen, men jeg vidste ikke om man kunne komme derop. Jeg går ind i kirken og ser, at døren til et rum, der ligner et kontor, står åben. I den anden ende af rummet er en anden dør åben, og jeg kan se begy