Mød min nye redaktør

Mød min nye redaktør, Sofie. Hun er netop blevet fuldtidsansat af @superluxdk som nyudklækket kandidat fra litteraturvidenskab. Hun skal splitte mit manus ad, slagte mine sproglige håbløsheder, påpege åbenlyse mangler i mit plot, betvivle mine karakterers karaktertræk, oversplatte min tekst med røde streger, i en grad så al ros kommer til at virke som sarkasme, og dermed sende mig ud i mismodets dybder, hvorfra hun skal samle mig op igen, coache mig, træne mig, lulle mig ind i en falsk opfattelse af et glimt af eget talent, nedbryde mig igen med næste redaktionsrunde, gå ind på Svendborgs vamleste bodega og hente mig ud igen og lænke mig til tastaturet dagligt indtil trykkeren får noget der ligner toeren til Gådemagerens Gade.



Mind mig på hvorfor forfatterens navn står på forsiden og redaktørens på side 2?

Hun har netop modtaget min manus til det, der bliver redaktørrunde 2 for GG2-ellerhvadvinuharsomarbejdstitel. Hun skal også lige gumle sig igennem Gådemageren 1 for at blive bekendt med serien.

PS: Er jeg den eneste, der synes hun ligner seriens Emma?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Status på Gådemageren 2

Der er længere mellem anmeldelserne