En uge bag kulisserne på romanen I sidste uge havde jeg en af de uger, der minder mig om, hvorfor research næsten er noget af det sjoveste ved at skrive. Tre dage. Tre steder. Tre helt forskellige dele af den roman, jeg arbejder på.

Tirsdag gik turen til Thurø Lokalarkiv, hvor otte frivillige ildsjæle holder styr på øens historie. Jeg kom med meget konkrete spørgsmål. Blandt andet noget så specifikt som kønnet på Karin Michaëlis’ hund og placeringen af forskellige vandhuller på Thurø i gamle dage. Jeg skulle også se, hvordan både arkivet og mindestuen ser ud, fordi de optræder i romanen. Men sådan går research sjældent helt efter planen. Man kommer efter ét svar og går hjem med fem nye historier. Blandt andet fik jeg at vide, at der findes et bundløst hul på Thurø. Sådan en oplysning kan man jo næsten ikke give en spændingsforfatter uden at risikere konsekvenser. Jeg fik også fotograferet detaljer, kort og materiale, som kan hjælpe mig med at få miljøet rigtigt, når romanens personer bevæger sig rundt på arkivet.

Dagen efter gik turen til Skjoldemose Gods. Her besøgte jeg Anders Ulrich, som er en af godsets ejere. Jeg fik et spændende indblik i familiens baggrund, hverdagen på stedet og deres visioner for Skjoldemose. Besøget var også første skridt mod noget, jeg har håbet på længe: senere at få mulighed for at komme længere ind på selve godset og se de steder, jeg hidtil kun har kunnet forestille mig.

Lørdag var jeg så igen i Bergmannhus. Denne gang ikke på egentlig research, men til et privat selskab i stueetagen. Jeg har set lokalerne før, så besøget gav især mulighed for at få taget nye billeder og små filmklip af huset, som jeg kan bruge, når jeg senere fortæller mere om romanen på sociale medier. Det pudsige er, at de tre besøg faktisk ramte tre forskellige dele af bogen. På Thurø Lokalarkiv arbejdede jeg med arkivkapitlerne. På Skjoldemose kom jeg tættere på godskapitlerne. Og Bergmannhus er tæt knyttet til de historiske kapitler. Det er noget af det, jeg holder mest af ved arbejdet: at komme ind bag kulisserne på steder, jeg ellers aldrig ville have fået adgang til, og møde mennesker, som viser sig at være mindst lige så nysgerrige på deres sted, deres historie og deres små mysterier, som jeg selv er. Og nogle gange kommer man hjem med præcis den detalje, man ledte efter. Andre gange kommer man hjem med et bundløst hul. Begge dele kan bruges.