Hvor finder man inspiration til spændingsromaner i historiske byer?

Når man skriver spændingsromaner med historisk islæt, handler det ikke kun om at opfinde en god historie – det handler om at opdage den, der allerede ligger gemt i byens gader.

Jeg har altid følt, at Svendborg selv fortæller sine historier. De dukker op i gamle mure, i brosten, i stednavne og i de kirker, hvor man stadig kan fornemme de stemmer, der engang bad, sang eller skændtes.

For mig starter en roman sjældent foran computeren. Den begynder i byens rum. Jeg går gennem Svendborgs gader og prøver at se, hvad der ligger skjult lige under overfladen – ikke som en historiker, men som en nysgerrig skattejæger.

Det første sted, jeg fandt noget gådefuldt, var vinduet over et apotek i byen. Blomsterreliefferne indbød til at danne en gåde, som du selv kan prøve at løse her. 

Jeg startede dér og fik skattejagten til at lede videre gennem highlights i Svendborg anno år 1900 og deromkring. Da jeg opdagede en forbindelse mellem apoteket og kirken overfor, ville jeg rigtig gerne have vindeltrappen op i tårnet med, og det kunne være perfekt hvis antallet af trin til der, hvor næste ledetråd var, var et ud af tre tal, jeg kunne udlede fra ledetråden før. 

Men jeg vidste ikke, om tårnet var tilgængeligt for offentligheden. Jeg gik ind i i kirken en dag, der var åbent, og så at en dør ind til et kontor stod åben. I den anden ende af kontoret var der endnu en dør, der afslørede begyndelsen på vindeltrappen. "Hallo?" spurgte jeg forsigtigt, og gik videre uden svar. Op ad trappen, talte trin på trappen mens jeg kiggede efter spor. På de to første antal trin, jeg kunne bruge i min gåde, var der ikke noget, men på det tredje sted, lige før jeg løb tør for trin, var der et helt vidunderligt spor! 

Så blev jeg overrasket af klokkeren, der kom ned den anden vej. Han bekræftede, at jeg egentlig ikke måtte gå herop,  men blødede op da jeg sagde jeg var på research til en roman. Jeg viste ham sporet. Han havde aldrig bemærket det. I 20 år på jobbet!

Det var en nervekildende oplevelse at snige mig derop, og en mega belønning at finde noget, der passede som hånd i handske til "Gådemagerens Gade".

Så kapitlet i bogen hvor sporet findes, foregår meget på samme måde, og jeg kan prale af at sporet og omgivelserne 1 til 1 er faktisk eksisterende.

Det er netop i sådanne steder, hvor historien møder hverdagen, at inspirationen opstår. En slidt sten i en kirkemur kan pludselig blive en ledetråd i en gåde. Et gammelt kloster under jorden kan blive nøglen til at forstå hele byens sjæl.

Hvis du selv går med en forfatterdrøm, så prøv at opsøge byens glemte steder. Kig op, kig ned, og stil dig selv spørgsmålet: Hvem gik her før mig – og hvad ville de have efterladt, hvis de kunne tale?

Inspirationen findes sjældent i stilhed, men i mødet mellem fortidens spor og nutidens blik. Det er dér, spændingen begynder.