Da jeg mødte Emma anden gang

Jeg var på vej til Bogby Langeland i bil en efterårsdag 2020.

Min mission var tre ting:

1. Tag nogle fede billeder til et instagramopslag om stedet, ligesom alle andre der besøger Bogbyen gør det. Det var sådan jeg opdagede den faktisk.

2. Hvis personalet er med på den, lav en konkurrence, hvor kunderne skal komme og lede efter Gådemagerens Gade på hylderne og dermed vinde den.

3. Optage små klip til en ny bogtrailer. Jeg havde allerede lavet denne. Det kunne være ekstra bonus hvis der på stedet var en ung kvinde, der ville spille bogens Emma i traileren.

Jeg skulle lykkes helt vildt med alle 3.

På vejen op står der en blaffer. Langeland har kun 1 hovedvej på langs så der var pænt god chance for at vi skulle samme vej. Jeg standser og ind komm
er en ung dansk-amerikaner ved navn Nomi med sin rygsæk. På vej ud at opdage verden med eventyr i øjnene, rødmosset og fregner. Som Emma. Hun skal til Tranekær for at se medicinhaverne, men da jeg fortæller hende om Bogbyen, springer hun spontant med på dét eventyr i stedet. 

Så vi kører derop. Vi går på opdagelse hver for sig i de fire længer, og jeg tænker at det var det. 

Jeg får taget flotte billeder til et instagram-opslag. Punkt 1 klaret. 

Punkt 2: Jeg bliver præsenteret for Søren, stedets leder og ejer. Han er 100% med på ideen, og han vil også skyde gavekort med i præmiepuljen. Vi optager en  video hvor vi præsenterer konkurrencen og jeg går rundt og filmer flere klip til det opslag. 

Så kom punkt 3. Jeg skulle tilbage sydpå, forbi medicinhaverne, så jeg spørger Nomi om hun vil med. Hun har fyldt en sæk med genbrugstøj (100 kr!) og så spørger jeg lige om jeg må optage 4-5 korte klip først med hende til en trailer og det vil hun og hun gør det super. 


Derefter sætter jeg hende af i Tranekær og det var det.

Jeg var i Bogbyen max 45 minutter og når alt det her!

Konkurrencen blev til denne video , og den lokale avis bragte også en artikel om det.

Og traileren er her  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mød min nye redaktør

Status på Gådemageren 2

Der er længere mellem anmeldelserne