Jul i Skattergade
Bragt i Superlux's facebook-julekalender 2020. "Vi laver vores egne traditioner! Og vores egen julesang!" Emma prøver at bryde den akavede stemning. 2019 går på hæld, og det er hendes første jul med sin far, og farfar. Og hun fornemmer, at det også er årevis siden at far Mikkel har været sammen med sin alkoholiserede far. "Vi bruger 'Højt fra træets grønne top'. Vidste I det oprindeligt var en lejlighedssang? At der rent faktisk var en Peter til stede, første gang den blev sunget, som elskede at tromme?" Hun finder papir og blyanter frem, og de går i gang. Farfaren skriver dog ikke. Han er faldet i staver. Hånden ryster lidt. Hun fanger Mikkels øjne, der indforstået fortæller hende, at legen nok er for stor en mundfuld for den senile mand. Da hun og Mikkel er færdige, synger Emma sin først: Mikkel skaffed' juletræ hos en ven i havnen Pynted' lidt i ny og næ glemte næsten ovnen Jeg syn's du' en dygtig far Allesammens superstar Glæder mig t...